Kære naboer
Søndag d. 8. januar havde vi desværre indbrud. Tyven var sandsynligvis på udkig efter kontanter og fik derfor heldigvis en lang næse, da vi ikke har penge liggende og heller ikke ejer noget særligt af værdi.
Jeg ønsker ikke at skræmme nogen, men skriver blot rundt fordi der har været en række indbrud i andelsboligforeningen de seneste par år. Det kan ikke udelukkes, at den samme tyv kommer tilbage, fordi vedkommende har fundet ud af, at vores hoveddøre til lejlighederne er lavet med en forholdsvis spinkel dørkarmskonstruktion, som kan brækkes op med et koben.
Politiet anbefalede os, at vi opsatte klistermærker med ”Nabohjælp” ved ydredørene (kan skaffes via forsikringsselskabet), hjælpe hinanden med at holde øje og ikke lukke fremmede ind i opgangene. Se evt. mere på http://www.stopindbrud.dk/
Med en forstærkning af lejlighedsdøren, håber vi, at kunne undgå fremtidige indbrud – For vi er glade for at bo her på vejen.
Venlig hilsen
Sanne og Johan Fournaise, Amerikavej 14. st. th.
tirsdag den 17. januar 2012
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar