mandag den 7. oktober 2013

Referat fra bestyrelsesmøde d. 3. september 2013

Til stede:
Lis, Ole, Ken, Jakob, Mads, Peter, Trine, Tom,  Rikke (referent)
 
Godkendelse af referat
Referat fra bestyrelsesmødet i juni blev godkendt.
 
Udskiftning af vandmålere
  • Alle målere skiftes, bortset fra den der allerede er skiftet.
  • Batterier skal skiftes i Kamstrup-måler + radiomåler skal monteres.
  • Fremover kan vi selv aflæse målerne, hvis vi vil spare dét beløb vi pt. giver for aflæsning. Bestyrelsen vil undersøge dette nærmere, herunder opsigelsesfrist hos Ista.
  • Udskiftningen af målere starter i uge 38, med nr. 16 som første opgang.
Varmeregnskabet
  • Vi forsøger med en fortsat dialog med T2, men indstiller her og nu til administrator, at han koncentrerer sig om at opkræve det skyldige beløb fra Netto/Meyer. Desuden skal administrator undersøge, om vi har modtaget penge fra Netto i 2012.
Fordeling af arbejdsopgaver
  • Lis og Trines oplæg til fordeling af arbejdsopgaver i bestyrelsen blev gennemgået og godkendt. Listen bliver hængt op i hver opgang.
  • Der skal sendes meddelse ud til alle andelshavere om skift af rengøringsfirma og at der fremover er opgaver man selv skal klare, alternativt kontakte den ansvarlige på listen.
Gårdlauget
  • Der er sået græs og anlagt en gangsti henover plænen.
  • Der er etableret en ny port i hjørnet ud mod Trøjborggade.
  • Komposten er blevet tømt.
  • Bestyrelsen har arrangeret fælles arbejdsdag i gården søndag d. 8. september.
Evt.
  • IT: Erik skal overdrage IT-opgaven til Jakob. Jakob tager kontakt til Erik.